Jeg er uddannet pædagog og har igennem mit arbejdsliv beskæftiget mig med mennesker med psykisk sygdom, afhængigheds- og hjemløshedsproblematikker. Min seneste stilling var som forstander og leder af de sociale indsatser i Kirkens Korshær i Aarhus. Udover mit liv som selvstændig er jeg aktiv i bestyrelsesarbejde i en NGO og arbejder som frivillig hjerteven for et ungt menneske.
Jeg har behandlings- og undervisningserfaring i Motivational Interviewing. Jeg har været en del af forskningsprojektet ”The Elderly Study”, hvor jeg gennem flere år lavede intensiv behandling med MI. Jeg er en del af MINT, et internationalt netværk for TNT-uddannede undervisere.
Jeg er uddannet narrativ supervisor ved Dispuk og har et diplom i ledelse.